Støbning af sokkel

B.S Kristiansen Entreprenør ApS udfører en lang række beton- og støbeopgaver for private og erhverv i Randers, Århus og på Djursland. Herunder støbning af sokkel til sommerhus, hus og tilbygninger for husejere, private virksomheder og offentlige institutioner.

Sokkel til sommerhus, hus og tilbygninger

Soklen er bindeleddet mellem din bygning og jordoverfladen, og uanset om det drejer sig om et sommerhus, helårshus eller garage, er det vigtigt at få lagt et ordentligt fundament. Kvaliteten på soklen kan nemlig være altafgørende for resten af byggeprojektet.

Støbning af en sokkel kræver ekspertise, erfaring og det rigtige udstyr

Netop fordi soklen udgør fundamentet for byggeprojektet er det vigtigt, at arbejdet udføres korrekt. Der skal blandt andet tages højde for temperatur, vejrforhold og underlag, så det er vigtigt med kompetente fagfolk til opgaven. Hos B.S Kristiansen Entreprenør ApS har vi den rette uddannelse, ekspertise og erfaring til at løse opgaven. Brian Svith Kristiansen er autoriseret kloakmester samt udlært anlægsstruktør med mere end 30 års erfaring, og i virksomheden har vi både det rette udstyr og mandskab til støbning af sokkel i høj kvalitet.

Kontakt os for at høre mere

Vi er klar til at hjælpe med støbning af sokkel til sommerhus, hus og tilbygninger i Randers, Århus og på Djursland. Fra præcis afsætning og udgravning til eventuel forskalling og selve støbningen. Ring på telefon +45 29 24 14 92 eller benyt kontaktformularen her, hvis du vil høre mere eller have et uforpligtende tilbud.

Entreprenør Århus, Randers og Ebeltoft